I over tre år har vi kontinuerligt og med meget stor succes brugt Holion til udvikling af vores system. Vi er rigtig glade for både den forretningsmæssige, strategiske og processorienterede input og sparring og samtidig den udviklingen af produktet, vi har fået ved samarbejdet.

Dennis Præstekjær, CIO
CarBuddii A/S

Projektet


Holion har i samarbejde med CarBuddii udviklet en app, som er tænkt til at være bilsælgerens foretrukne salgsredskab. Når en kunde går ind på forhandlerens hjemmeside og indtaster en forespørgsel eller booker en prøvetur i en bil, notificeres sælgeren øjeblikkelig om henvendelsen. Herefter kan sælgeren benytte appen igennem hele sagsprocessen og løbende kontakte kunden via opkald eller foruddefinerede e-mail templates, indtil bilen er solgt, afleveret til kunden og der ikke længere er behov for kontakt til denne.

Holions rolle


CarBuddii har løbende defineret hvilke features der skulle være tilgængelige i appen. Holion har herefter estimeret de enkelte opgaver og efterfølgende stået for den tekniske implementering af projektet. Undervejs er det sket flere gange, at features er blevet ændret eller helt skåret væk i forbindelse med rådgivning fra Holions side. Holion går med andre ord ikke blot blindt ind og implementerer de features, som kunden ønsker, men guider gerne kunden i en retning som giver mening for kunden fremadrettet.

Holion har desuden hjulpet CarBuddii med selv at ansætte udviklere, som på sigt kan overtage udviklingsarbejdet. Hos Holion er vores førsteprioritet at hjælpe kunden til success - det er vores successkriterie.

Teknikken


Det primære element i samarbejdet med CarBuddii er en app, som er udviklet både til iPhone og Android. Appen er udviklet som en crossplatform app i Xamarin. Appen kommunikerer med en backend, som er kodet i .NET og hostes i Azure. Backenden gør brug af en Azure SQL database til opbevaring af de relationelle data og Blob Storage til opbevaring af dokumenter og billeder.

Administrationssystemet er udviklet i AngularJS og anvender Bootstrap til styling. Koden er her skrev i TypeScript.