
En app kan være et fantastisk værktøj til at styrke din virksomheds tilstedeværelse, engagere kunder og skabe nye muligheder for vækst. Men det er også en proces, der kræver omhyggelig planlægning, ressourcer og strategiske valg.
Hvis du går med tanker om at få udviklet en app, er det vigtigt at overveje flere faktorer, før du går i gang. I dette blogindlæg giver jeg 6 gode råd til dig, som overvejer at få udviklet en app.
Med de 6 gode råd i hånden, er du godt rustet til at tage de første skridt mod at få udviklet en app, samt hvordan du bedst forbereder din virksomhed på processen. Du får råd til at vurdere behovet for en app, planlægge funktioner, og samarbejde med de rette eksperter, så du kan sikre, at din investering giver maksimal værdi.
1. Har du brug for en app?
Det første spørgsmål, du skal stille dig selv, er, om din virksomhed virkelig har brug for en app. Apps er blevet utroligt populære, men det er ikke nødvendigvis den rette løsning for alle virksomheder. Nogle gange kan en forbedret mobilvenlig hjemmeside faktisk give dig det, du har behov for - til en meget lavere pris.
Hvornår skal du vælge en app frem for en hjemmeside?
En app kan være relevant, hvis du ønsker at tilbyde en unik brugeroplevelse, som kræver adgang til telefonens funktioner såsom GPS, kamera eller push notifikationer. Det kan også være en fordel, hvis du har en loyal brugerbase, som du vil engagere mere ved at tilbyde personlige funktioner eller offline adgang.
Eksempler på virksomheder, der typisk har gavn af apps, er:
- Webshops, som vil give kunder nem adgang til produkter og betaling
- Tjenester som leverer indhold, der kan tilgås offline (for eksempel lydbøger eller musik)
- Abonnementsforretninger, der kræver løbende engagement fra deres brugere
2. Hvad kan en app gøre for din virksomhed?
Når du har besluttet, at en app er relevant for din virksomhed, skal du overveje, hvilken værdi den vil tilføre din forretning og dine kunder. Apps kan gøre meget mere end blot at være et ekstra salgsværktøj – de kan styrke kundeforhold, skabe brand-loyalitet og forbedre den samlede brugeroplevelse.
Fordele med en app
Øget tilgængelighed
En app er tilgængelig for kunderne døgnet rundt og giver dem direkte adgang til dine produkter eller services fra deres smartphones.
Branding
Få dit logo ud på startskærmen af dine kunders mobil. Det giver øget synlighed og branding - også selvom dine kunder ikke går ind i appen.
Mersalg
Push notifikationer kan bruges til at sende relevante tilbud eller påmindelser til dine kunder. Det kan både øge salget i en webshop, men er også med til at skabe retention og flere tilbagevendende kunder for andre typer virksomheder.
Bedre brugeroplevelse
Med en app kan du give dine kunder en mere strømlinet og skræddersyet oplevelse, som kan føre til højere kundetilfredshed og loyalitet.
Dataindsamling
En app giver dig mulighed for at indsamle værdifulde brugerdata, som kan bruges til at optimere dine produkter og markedsføringsindsatser.
Dette er blot nogle af de fordele, en app kan give dig. Du skal selvfølgelig finde ud af, hvad du forventer, en app kan gøre for lige netop dig og sætte dig mål for, hvordan du vil opnå de fordele.
3. Hav styr på dine andre kanaler
Før du kaster dig ud i appudvikling, er det vigtigt at sikre, at dine eksisterende digitale kanaler fungerer optimalt. Hvis du ikke har en mobilvenlig hjemmeside, eller hvis din online tilstedeværelse halter lidt, er det måske en god idé at begynde der. En app bør supplere dine eksisterende kanaler og ikke fungere som en erstatning.
Er din hjemmeside optimeret til mobil?
I dag er det afgørende at have en mobilvenlig hjemmeside, da de fleste brugere tilgår nettet via deres telefoner. Sørg for, at din hjemmeside er responsiv, nem at navigere på og hurtig at loade. Alt dette er nemlig faktorer, der påvirker brugeroplevelsen.
Brandoplevelse på tværs af kanaler
Når du lancerer en app, skal den være en del af din samlede brandstrategi. Det betyder, at design, funktionalitet og tone of voice i appen skal stemme overens med dine øvrige kanaler som din hjemmeside og sociale medier. Kunden skal føle en sammenhæng, uanset hvilken platform de bruger.
Pas på med dobbelt eksponering
Det kan være fristende at forsøge at ramme brugeren på alle kanaler - det er bare ikke altid, det giver en vildt fed oplevelse for den enkelte bruger. Hvis du både sender mails, SMS’er og med en app sender push notifikationer, kan du risikere at ramme dine brugere med samme budskab 3 gange. Ikke særlig fedt, vel?
Du kan dog vende det til noget vildt fedt, hvis du lader brugeren vælge, hvilken kanal de foretrækker - her vil du formentlig opleve, at rigtig mange foretrækker push notifikationer fra en app.
4. Få dine idéer ned på papir, men begræns dig
Nu hvor du har besluttet dig for at lave en app, er det tid til at konkretisere dine idéer. En af de største faldgruber i appudvikling er, at man vil for meget på én gang. Det kan resultere i en overkompliceret app, der er svær at bruge, dyr at udvikle og værst af alt ikke formår at opfylde brugerens behov.
Start med en MVP
En god tilgang er at starte med at udvikle en MVP (Minimum Viable Product), som er en version af appen, der kun indeholder de mest nødvendige funktioner. Dette giver dig mulighed for at teste appen på markedet og få feedback, inden du investerer for meget i yderligere funktioner.
Definer appens kernefunktioner
Når du sætter dig ned og brainstormer, skal du fokusere på de funktioner, der er helt essentielle for appens formål. Tænk over, hvilke problemer appen skal løse for brugerne, og hvordan den kan skabe værdi.
Stil dig selv spørgsmål som:
- Hvilket behov opfylder min app?
- Hvilke specifikke funktioner er nødvendige for at løse dette problem?
- Hvad gør min app anderledes end konkurrenterne?
Ved at begrænse dig til de vigtigste funktioner sikrer du, at du kan levere en god og relevant app, der kan udvides over tid, frem for at forsøge at lancere en altomfattende løsning fra starten.
5. Forhør dig hos eksperter
Appudvikling kan være komplekst, og det er sjældent noget, du kan gøre alene – især hvis du ikke har erfaring inden for programmering. Derfor er det en god idé at konsultere eksperter på området, lige fra udviklere til designere og forretningskonsulenter.
Samarbejde med appudviklere
Det er vigtigt at finde et appudviklingsfirma eller en freelanceudvikler, der har erfaring med at udvikle apps til netop din branche. Tal med dem om dine idéer, og få deres input til, hvordan du bedst muligt kan implementere dem. De vil også kunne rådgive dig om tekniske løsninger og give dig et realistisk bud på, hvad der kan lade sig gøre inden for dit budget.
Design og brugervenlighed
Et andet vigtigt fokus er designet og brugervenligheden i din app. Designet af din app spiller en stor rolle i, hvor godt brugerne vil tage imod den. Men en app, der ser godt ud, men er svær at navigere i, vil hurtigt miste brugere. Derfor er det essentielt at have en app, der både har et flot design og er brugervenlig.
6. Sæt et budget
En meget afgørende faktor i udviklingen af en app er budgettet. Uanset om du går til en professionel app udvikler eller vælger at bygge appen in-house, kan det hurtigt blive en omkostningstung proces, hvis du ikke har styr på dine udgifter.
Overvej udviklingsomkostninger
Appudvikling kan variere meget i pris afhængigt af kompleksiteten, antallet af funktioner og hvilken platform appen skal udvikles til. En simpel app med basale funktioner vil naturligvis koste mindre end en kompleks app med integrationer til forskellige tjenester, unikke brugerflows, osv.
Hos Holion anbefaler vi altid at udvikle en crossplatform app. Læs mere om det her.
Løbende vedligeholdelse
Det er vigtigt at huske, at udgifterne ikke stopper, når appen er lanceret. Du skal også tage højde for omkostninger til vedligeholdelse, opdateringer og eventuel support til brugerne. Teknologien udvikler sig konstant, og for at din app skal forblive relevant, skal den holdes opdateret med de nyeste teknologier og sikkerhedsstandarder.
Markedsføring af din app
Når din app er færdigudviklet, skal du også sætte penge af til markedsføring. En app, der ikke bliver markedsført ordentligt, vil sandsynligvis ikke få den succes, du ønsker. Overvej strategier som App Store Optimering (ASO), sociale medier eller betalt annoncering for at sikre, at din app når ud til den rette målgruppe.
Er du klar til at vækste din forretning med en app?
At udvikle en app kan være både spændende og værdifuldt for din virksomhed, men det kræver omhyggelig planlægning, de rette samarbejdspartnere og en klar strategi.
Hvis du følger de råd, jeg har gennemgået her – fra at vurdere, om du overhovedet har brug for en app, til at få styr på strategien og budgettet samt involvere de rette eksperter – vil du være godt rustet til at skabe en app, der kan gøre en reel forskel for din virksomhed og dine kunder.
Du er altid velkommen til at række ud til Holion, hvis du gerne vil have en appudvikler og sparringspartner med mere end 10 års erfaring indenfor appudvikling.
Ring til os på 82 30 34 20, så kan vi tage en uforpligtende snak om din app idé.