Appudvikling

Dig og din case i centrum

Som kunde hos Holions behøver du ikke have den store viden om apps eller bekymre dig om teknikken bag - den del tager vi os af. Vi brænder for teknologi og fortæller gerne om, hvad der rent faktisk ligger inde bagved, hvis du skulle være interesseret. Vi udvikler apps til alt fra små startups til store virksomheder, uanset om der er tale om mindre projekter, kampagneapps med begrænset levetid eller større komplekse appløsninger.

Vi er passionerede IT-konsulenter, som udvikler og designer applikationer i tæt samarbejde med vores kunder. I udviklingsprocessen rådgiver vi derfor om, hvilke features der er mulige ud fra et teknologisk perspektiv og hvilke der giver mening i forhold til appens formål og brugernes behov. Fortæl os hvem der skal anvende appen og hvad de skal anvende den til, så hjælper vi dig med at finde den helt rigtige løsning.

Hvad koster det at lave en app?

Hvad det koster at lave en app afhænger af, om den skal indeholde få, basale features eller om det er en mere kompliceret app med et væld af funktioner, hvilket har betydning for den tid det tager at udvikle appen. Derfor er der heller ikke ét korrekt svar på, hvad appudvikling koster, da ambitionsniveauet har stor indflydelse på prisen.

Med mere end 10 års erfaring inden for appudvikling mestrer vi både apps med enkelte funktioner og de mere komplekse appløsninger. Hos Holion udvikler vi intuitive applikationer i unikke designs til smartphones og tablets, der er driftssikre, lette at bruge og kompatibel med både iPhone og Android.

Vil du gerne have en rigtig billig app, bør du nok læse mere om vores produkt, starti.app. Dette er især relevant, hvis du i forvejen har et webbaseret system, der fungerer rigtig fint på en mobiltelefon men mangler noget af det der gør, at det spiller 100% (f.eks. push notifikationer, geofences og integration med kalenderen).

Udvikling af crossplatform-apps til iOS/iPhone og Android

  • Jeg havde brug for en knivskarp udvikler, der kunne samle et eksisterende halvfærdigt Xamarin app projekt op, og 2 uger efter være lead udvikler på det. Det finder man ikke bare lige, men det fandt jeg med Holion. Har kun pæne ord om kvaliteten af arbejdet, kompetencer og fleksibiliteten fra Holions side.

    Martin Wickings

    Senior Business Developer, Stofa A/S

    Læs mere om projektet

Ved udvikling af apps tænker vi ikke blot på slutbrugerens oplevelse af systemet, men i særdeleshed også på vores kunders pengepung. Den traditionelle tilgang til appudvikling er, at man udvikler én app til iOS/iPhone og én til Android - og dermed også betaler for 2 apps, som i bund og grund kan nøjagtig det samme. Men hos Holion ved vi, at hvis kunden skal have succes og en fornuftig bundlinje, skal det ikke være en app, der bruger hele budgettet.

Vi udvikler derfor altid apps ved brug af crossplatform-værktøjer. At vi udvikler crossplatform-apps betyder, at vi kun udvikler én app, som til gengæld fungerer både på iOS/iPhone og Android. Det tager ikke den halve tid i forhold til den traditionelle tilgang, men det tager væsentlig kortere tid end at udvikle den samme app to gange, hvilket også er grunden til, at crossplatform-apps typisk er et billigere alternativ til native-apps.

Det betyder dog ikke at vi går på kompromis med brugeroplevelsen, da vi designer vores apps med et native look-and-feel. Vi udvikler crossplatform-apps i enten Xamarin eller Flutter - alt efter hvad din app skal kunne. Vi har udviklet og designet et hav af forskelligartede apps til såvel små som store virksomheder. Under cases kan du læse meget mere om vores appløsninger og hvordan de har gjort en forskel for vores kunders forretning.

Fra idé til app - udviklingsprocessen

Når idéen til en app melder sig og man ikke tidligere har været indblandet i udvikling af IT-systemer, kan det være svært at overskue, hvilke trin der er i processen, indtil man har den færdige app i hånden. Der er dog ikke noget at være nervøs for, hvis blot man vælger den rette samarbejdspartner til opgaven - én der har prøvet det mange gange før.

Hos Holion tror vi på, at det nærmest er umuligt at forudse, hvilken app man i sidste ende ønsker sig. Man har nogle tanker og drømme, men det er vigtigt at man ikke sætter sig et alt for fast mål for, hvilken app man ønsker at ende ud med. Det er nemlig sjældent man ender med at få den app, man i første omgang troede man skulle have - simpelthen fordi man bliver klogere undervejs i udviklingsprocessen.

Få specialudviklet en app til din virksomhed

Det kan være en god idé at få specialudviklet en app til din virksomhed, hvis du f.eks.:

  • Skal effektivisere interne arbejdsgange eller forretningsgange med leverandører og samarbejdspartnere.
  • Vil brande virksomheden, hvor du kommer tættere på din målgruppe og tiltrækker nye kunder.
  • Ønsker en salgsplatform, hvor brugerne kan tilgå hurtig og brugervenlig service hvor som helst.

Hos Holion får du en professionel udviklet app i topkvalitet, men til en væsentlig lavere pris, end du gør ved mange andre appudviklere - fordi vi anvender smartere løsninger i udviklingsprocessen. Vi tilbyder naturligvis også on-site konsulentassistance, hvis du har behov for at vores specialiserede IT-konsulenter kommer ud og hjælper dit team direkte på lokationen.

Fortæl os om dit projekt, hvad enten det gælder udvikling af websystemer, applikationer eller hosting og drift, kan vi være behjælpelige. Er du interesseret i at få udviklet en app til din virksomhed, er du altid meget velkommen til at kontakte os. Vi sidder klar ved tasterne og telefonen til en uforpligtende snak.

Hvad siger kunderne?

Vi har haft mange kunder gennem tiden og vi vil altid gerne høre, hvad de tænker om samarbejdet og os. Her er noget af det, de har sagt. Kontakt os for at høre mere om en eller flere specifikke kundecases.