MinHave samlede hele den tekniske løsning hos Holion
MinHave hjælper haveejere med at holde styr på deres have og få den rette vejledning på det rette tidspunkt. I MinHave-appen kan brugerne oprette deres egen have, vælge de planter, de har, og få et skræddersyet overblik over, hvordan og hvornår planterne skal plejes - eksempelvis når det er tid til at beskære, gøde, så og høste.
Da Holion kom ind i billedet, eksisterede appen allerede. Men udviklingen af MinHaves digitale løsninger var fordelt på flere forskellige leverandører.
I dag har Holion overtaget det samlede tekniske ansvar for app, website, backend og websystem. Det har gjort udviklingen enklere og hurtigere - og giver det lille team bag MinHave én teknisk partner at gå til.
Flere leverandører gjorde udviklingen unødigt tung
I begyndelsen stod forskellige leverandører for forskellige dele af MinHaves løsning. Et webbureau arbejdede med hjemmesiden, en freelancer stod for appen, og Holion kom ind som endnu en teknisk samarbejdspartner.
Det betød samtidig, at en opgave sjældent kunne ses isoleret.
En ændring i appen kunne eksempelvis afhænge af en ændring et andet sted i løsningen. Før Holion kunne gå videre, skulle en anden leverandør derfor først løse sin del af opgaven.
Det gav ventetid og gjorde udviklingen mere omstændelig. Samtidig skulle opgaver koordineres og forstås på tværs af flere leverandører.
Det blev derfor hurtigt tydeligt, at MinHave kunne få både en mere effektiv og billigere udviklingsproces ved at samle ansvaret ét sted.
Én partner til hele den tekniske løsning
MinHave valgte at samle udviklingen hos Holion, fordi vi kunne tage ansvar for hele løsningen - fra backend og websystem til app, website og design.
I dag står Holion derfor for både vedligeholdelse og løbende videreudvikling af MinHaves digitale platform.
Hjemmesiden fungerer som indgangen til MinHave, hvor nye kunder blandt andet kan oprette et abonnement. Selve produktet møder brugerne i appen, mens MinHaves medarbejdere har et bagvedliggende websystem, hvor de blandt andet kan oprette og redigere de planter og haveartikler, der findes i appen.
Når der skal ændres eller udvikles noget på tværs af løsningen, behøver MinHave ikke længere koordinere mellem flere forskellige leverandører.
Og Holion behøver ikke vente på, at andre bliver færdige med deres del af opgaven, før vi kan komme videre.
Det betyder kortere vej fra idé til løsning og mindre tid brugt på koordinering.
Mere end udvikling og vedligeholdelse
Samarbejdet handler dog ikke kun om at løse de opgaver, MinHave sender vores vej.
Teamet bag MinHave er relativt lille, og derfor fungerer Holion også som deres tekniske sparringspartner. Når der opstår nye idéer, hjælper vi med at vurdere, hvordan de bedst kan løses teknisk, og hvilke valg der giver bedst mening på længere sigt.
Vi har efterhånden fået et så indgående kendskab til MinHave, at vi ikke kun betragter opgaverne som noget, der skal krydses af på en liste. Vi tager et medansvar for den tekniske løsning og rådgiver ud fra, hvad vi mener vil være bedst for MinHave og deres brugere.
Samtidig sørger vi for den løbende vedligeholdelse, så teamet bag MinHave kan bruge mere af deres tid på at udvikle produktet og forretningen.
Fra idéer til stor milepæl for betalende abonnenter
MinHave har siden udviklet sig markant og rundede for nylig en vigtig milepæl på antallet af abonnenter.
Det er først og fremmest resultatet af MinHave-teamets arbejde med at udvikle deres produkt og forretning. Vores rolle har været at sikre, at teknikken kan følge med - og at nye idéer kan blive omsat til løsninger hurtigt og effektivt.
I forbindelse med milepælen modtog vi en hilsen fra MinHave, som vi synes opsummerer samarbejdet meget godt:
“Vi er nået en vigtig milepæl på antallet af abonnenter på MinHave - og det er også jeres fortjeneste. Tak for at være med til at udvikle og holde MinHave kørende. Vi er rigtig glade for vores samarbejde og glæder os til den næste milepæl.”
- Dorthe Vinther og Helle Troelsen, skaberne af MinHave
For os er det netop målet med et godt udviklingssamarbejde: At kunden ikke skal bruge unødvendig tid på at koordinere teknik og leverandører, men kan koncentrere sig om sin forretning - med en teknisk partner, der kender løsningen og tager ansvar for, at den fungerer og udvikler sig i den rigtige retning.
“Vi er nået en vigtig milepæl på antallet af abonnenter på MinHave - og det er også jeres fortjeneste. Tak for at være med til at udvikle og holde MinHave kørende. Vi er rigtig glade for vores samarbejde og glæder os til den næste milepæl.”
Dorthe Vinther og Helle Troelsen, skaberne af MinHave