Stillingsopslag: Salgskonsulent til Holion og starti.app

Vi søger en ny frisk teamplayer til vores hold, og denne gang mangler vi en dygtig salgskonsulent. Du skal være drivkraften i de salgsopgaver, vi har i Holion og starti.app, og have lysten til at opsøge nye kunder.

Vi har allerede en god kundeportefølje, og ønsker at vækste begge vores forretninger yderligere. Hos Holion udvikler vi skræddersyede IT-systemer og hos starti.app har vi udviklet en teknologi, der kan lave et website til en app.

Om dig

Som person skal du have lysten og evnen til at ringe ud, for at skabe kundemøder og vedligeholde eksisterende kunder. Det vigtigste for os er din drivkraft og evne til at bearbejde potentielle virksomheder, så de ender som gode kunder hos os.

Du skal ikke vide en masse om IT, men gerne have en grundlæggende forståelse for basale områder som f.eks. websites, mobil apps og hvad man kan bruge forskellige digitale løsninger til.

Nøgleord om dig som person

  • Optimistisk, glad og udadvendt
  • Resultatorienteret, opfølgende og målrettet
  • Lyst til at forstå kundernes forretning og behov
  • Elsker at yde god kundeservice
  • Glad for at lære nyt og sætte sig ind i nye udfordringer
  • Relationsskabende og god til fortrolighed

Erfaring og uddannelse

  • Du må gerne have arbejdet nogle år med opsøgende salg, og branchen er ikke så afgørende
  • Hvis du har arbejdet med forretningsudvikling og IT er det fantastisk
  • Du skal have gode kommunikative evner på dansk og engelsk
  • Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke et kriterium i sig selv, men vi forventer, du har lysten og evnen til at lære nyt og dygtiggøre dig indenfor vores forretningsområde

Om rollen

Du bliver en central drivkraft i vores salgsindsats - både i arbejdet med at udvikle nye kunder og i at styrke relationen til vores eksisterende kundeportefølje for både Holion og starti.app. Du får ansvar og frihed til at tage ejerskab for vores salgsopgaver, herunder:

  • Opsøgende salg via telefon, mail, LinkedIn og netværksevents
  • Booke og gennemføre kundemøder - og følge op, indtil der er en beslutning
  • Vedligeholde og udvikle eksisterende kunderelationer
  • Arbejde struktureret med pipeline, næste skridt og fremdrift
  • Bidrage til et stærkt samarbejde på tværs af afdelinger

Arbejdssted og arbejdstid

  • Vi søger en medarbejder, der kan møde på vores hyggelige kontor i Hadsten
  • Arbejdstiden kan efter aftale være mellem 25 og 37 timer ugentligt
  • Du skal have kørekort og egen bil

Hvad tilbyder vi dig

  • En god løn, der modsvarer dine kvalifikationer
  • 5 ugers betalt ferie
  • Vi stiller nødvendigt udstyr som f.eks. laptop og mobiltelefon til rådighed
  • Sjove team events og sociale arrangementer
  • En social og unik arbejdskultur
  • Fagligt højt niveau og fokus på samarbejde på tværs af roller og ansvar

Ansættelsestidspunkt og proces

  • Vi holder løbende samtaler og vil gerne have besat stillingen hurtigst muligt
  • Ansøgningsfrist d. 15. januar 2026
  • Send os din ansøgning med en beskrivelse af din motivation for at søge netop denne stilling. Fortæl os om dine tidligere erfaringer med salg og dine talenter indenfor dette fagområde. Vedhæft gerne CV.

Ansøgningen sendes til [email protected].

Spørgsmål?
Ønsker du at vide mere om Holion og starti.app, henviser vi til vores websites: https://holion.dk/ og https://starti.app, hvor du kan læse mere om, hvem vi er og vores historie.

Vil du gerne vide mere om jobbet eller os, er du velkommen til at kontakte Cathrine Schrøder Markussen på 20 99 91 87 efter d. 5. januar.